soidam sprang tilbage vorefter han begyndte at drege rundt imens han kastede kunais

''er det ikke lidt spild af kunais'' iseis stemme skar sig gennem luften og den kom ovre fra lunden ,men man kunne ikke se hende , hun havde gemt sig bag et af træerne

han holde straks op **sjet havde jeg slet ikke tænkt på nu har jeg ikke så mange tilbage men vor mån hun er kender jo stadig ikke det her sted så godt**soidam løb i den retning hendes stemme kom fra han havde sit svær klar**hvad gør jeg jeg kan ikke se en pind**

der var ikke noget spor af isei , hun stod stadig bag et af træerne '' er det nu også klogt at vandre direkte ind til sin fjende når man ikke kan se vedkommende?'' spurgte hun . stemmen kom ovre fra et træ 5 meter fra hvor soidam stod og så lidt til venstre

soidam vente sig forskræket mod stemen og sprang så til bage så men ikke kunne se ham i tågen